Hvad er en AIO-køler? Har du rent faktisk brug for en?

AIO'er, eller All in One-kølere, har eksisteret siden midten af 2000'erne og er blevet mere og mere populære lige siden. Men hvorfor køber så mange mennesker dem? Måske er det æstetikken eller ydeevnen? Eller måske får det dine venner og familie til at tro, at du er en computertroldmand, når du siger, at din pc er "vandkølet"?

Men har du egentlig brug for en AIO? Eller er den ydmyge tårnkøler stadig tilstrækkelig? Måske er der en bedre løsning? Lad os se nærmere på det.

Kort sagt er en AIO-køler et system, der pumper væske over din CPU for at holde den kølig. Det er grundlæggende det samme som de brugerdefinerede vandkølingssløjfer, du ser på r/battlestations, men du behøver ikke at sætte det sammen selv.

Den ankommer færdigbygget. Og det egentlige koncept er forenklet. Læg mærke til, at AIO'er ikke har det reservoir, som brugerdefinerede vandkølingsopsætninger altid har. Det skyldes, at de er fyldt på forhånd fra fabrikken. Derudover kommer de med lidt længere rør, end der typisk er brug for, så de kan passe ind i flere forskellige kabinetter.

Så det er en ret grundlæggende definition, men lad os bryde den ned og tale om de enkelte komponenter, der udgør en AIO.

Det er den gigantiske sorte kasse, som man monterer blæserne på. Væsken pumpes gennem radiatoren, og blæserne blæser kold luft gennem radiatoren og køler derved væsken. Tricket her er overfladearealet. Jo mere overflade radiatoren har, jo mere effektivt er blæserne til at køle den. Men hvis man har for meget overfladeareal, risikerer man at gøre radiatoren restriktiv, hvilket gør det vanskeligt for blæserne at få luft igennem den. Det betyder, at radiatordesign er en balancegang mellem disse to variabler.

Radiatorer er designet omkring de blæsere, der er monteret på dem, og på selve kabinettet. Det betyder, at størrelsen på AIO-radiatorer er direkte bundet til disse standarder. Da næsten alle pc-kabinetter er designet til 120 mm og/eller 140 mm blæsere, er det vores udgangspunkt. De fleste AIO-radiatorer vil have en af følgende størrelser:

• 120 x 120 mm (1x 120 mm blæser)
• 240 x 120 mm (2x 120 mm blæsere)
• 360 x 120 mm (3 x 120 mm blæsere)
• 140 x 140 mm (1x 140 mm blæser)
• 280 x 140 mm (2x 140 mm blæsere)
• 420 x 140 mm (3x 140 mm blæsere)
• 560 x 140 mm (4x 140 mm blæsere)

Det er selvfølgelig kun bredden og højden. Tykkelsen er også vigtig for at bestemme overfladearealet. Måske endnu vigtigere, for selv om dit kabinet kan rumme en radiator af en bestemt størrelse, kan det være for tykt og give problemer.

I praksis er de fleste AIO-radiatorer dog 30 mm tykke, og nogle går helt op til 40 mm. Husk, at blæserne også skal monteres på radiatoren, så der skal være plads til dem. De fleste kabinetter er bygget til at acceptere en kombineret radiator- og blæsertykkelse på 55-60 mm i alt.

Pumpen er ikke overraskende ansvarlig for at skubbe væsken gennem hele systemet. Den er næsten altid integreret lige oven på den del af AIO'en, der klemmes fast på CPU'en.

Pumpen kan køre hurtigere eller langsommere for at øge eller mindske væskens gennemstrømningshastighed i AIO'en. Jo hurtigere væsken flyder, jo mere varme fjerner den fra CPU'en. Det meste af tiden styres dette automatisk, enten af software eller direkte fra CPU' ens PWM-header. Pumpehastigheden arbejder for det meste også sammen med blæserne. Hvis blæserne kører hurtigere, gør pumpen det også og omvendt.

Selv om dette ikke er en vejledning, er det værd at nævne, at pumpen fungerer bedst, når den er på det laveste punkt i AIO-opsætningen. Pumpen er designet til at pumpe væske, så hvis der bliver fanget luft derinde, kan det skabe lyde, der spænder fra let irriterende til direkte alarmerende. Der vil altid være en lille smule luft i AIO'en, da det stort set er umuligt at fjerne det hele.

Da luft er lettere end væske, vil den altid stige til det højeste punkt i loopet, så hvis du holder pumpen i bunden, vil den forblive fri for luft. Vi har en artikel om orientering af AIO-kølere, hvis du vil have lidt flere detaljer her.

Det er den del af AIO'en, der kommer i kontakt med CPU'en, med et tyndt lag termisk pasta imellem. Den er typisk lavet af et meget varmeledende metal som kobber eller aluminium.

På den anden side af kølepladen er der ofte en række finner, som vandet strømmer igennem, hvilket skaber et meget større overfladeareal, hvorigennem varmen kan slippe ud. Ligesom på radiatoren er mere overfladeareal lig med mere effektiv køling her. For meget overfladeareal kan dog hæmme flowet, så igen er det en balancegang mellem de to.

Dette er den mest selvforklarende del. Slangerne fører væsken over til radiatoren og derefter tilbage til pumpen igen. De skal være vandtætte (naturligvis). Mindre indlysende er det, at de skal være fleksible nok til at give mulighed for forskellige konfigurationer, men hvis de er for fleksible, kan de knække og bremse vandstrømmen.

Der er et par muligheder her, men langt, langt de fleste bruger almindeligt vand, som regel tilsat et stof, der forhindrer vækst af uønskede stoffer. Hvis væsken ikke er vand, er det sandsynligvis et meget tyndt kølemiddel med lignende termiske egenskaber. Det er altså, hvad en AIO er, og hvordan den fungerer. Men har du brug for en?

"Behov" er et stærkt ord. Du har absolut brug for noget til at køle din CPU, men det behøver ikke at være en AIO. En AIO er kun én type løsning til køling af en CPU. De fleste vil have det helt fint med at bruge en gammeldags luftkøler som CORSAIR A115. Men dem med meget kraftige CPU'er foretrækker måske en AIO eller andre køleløsninger. Lad os se, hvordan AIO'er klarer sig i forhold til andre måder at holde CPU-temperaturen nede på.

Så med hensyn til rent kølepotentiale er AIO'er generelt mere effektive end luftkølere til at holde din CPU kølig. Men ydelse er ikke det eneste problem. Du skal også tænke på støj, pålidelighed og den vigtige æstetik.

Når vi starter med støj, skal vi huske, at AIO'er ligesom en tårnkøler stadig har brug for blæsere for at fungere. Tårnkølere har normalt to eller tre blæsere, ligesom AIO'er, men de drejer typisk langsommere på en AIO for at producere den samme mængde køling, så AIO'en er normalt mere støjsvag. Du skal selvfølgelig huske, at AIO'en også indeholder en pumpe, som producerer sin egen støj, men så længe AIO'en er monteret korrekt, bør pumpestøj ikke kunne spores.

Pålidelighed er en helt anden sag. Luftkølere er dybest set store stabler af tynde metalplader uden bevægelige dele (bortset fra de nødvendige blæsere). Ingen bevægelige dele vil altid give et mere pålideligt design. Uden vand er der heller ingen risiko for lækage, hvilket er en mulighed med en AIO, uanset hvor veldesignet den er.

Så har vi det subjektive spørgsmål om æstetik. Mens purister af den gamle skole måske kan lide luftkølerens monolitiske udseende, foretrækker andre måske AIO'ens slanke, moderne udseende, og mange AIO'er nu om dage, inklusive vores iCUE LINK AIO'er, kan opgraderes med små LCD-skærme. De kan bruges til at vise nyttige oplysninger som kølemiddeltemperaturer eller blæserhastigheder, eller måske noget lidt mindre nyttigt, men måske alligevel bedre. Derudover skjuler luftkølere bundkortet meget mere, hvilket gør ting som at opgradere RAM eller nå blæserhoveder mere besværlige.

Der er selvfølgelig en anden mulighed, som dog er betydeligt dyrere og mere kompleks: at bygge din egen vandkølingssløjfe. Det er en noget avanceret løsning, da man helt sikkert kan ødelægge det, og selv hvis man gør det godt, er der stadig større sandsynlighed for lækager end med en AIO.

Men her finder vi den bedst mulige ydelse, da du kan køre kølevæsken gennem så mange radiatorer, som du kan få plads til i dit pc-kabinet. Husk, at flere radiatorer betyder mere overfladeareal til at sprede varmen. Mere varmeafledning, lavere temperaturer. Derudover betyder flere radiatorer, at blæserne ikke behøver at dreje så hurtigt,

Brugerdefineret køling giver dig også mulighed for at integrere andre komponenter i kredsløbet. GPU'er er den vigtigste her, og den praktiske placering direkte under CPU'en giver en flot, pæn slangeføring. Du kan også vandkøle m.2 SSD'er og endda nogle af de varmere dele af et bundkort, som VRM'erne.

Så teknisk set er brugerdefineret vandkøling den bedste løsning med hensyn til køling og støj, men det kan være svært at planlægge og bygge, og det vil altid være dyrere end luftkøling eller en AIO. (Vi laver faktisk brugerdefinerede kølesæt, der kan gøre det nemmere. Vi har også en kølekonfigurator til at hjælpe).

På nuværende tidspunkt har du sikkert en god idé om, hvad der er bedst for dig. Men for rent faktisk at prøve at hjælpe her, vil vi sige, at en brugerdefineret vandkøling ikke er den bedste idé for en førstegangsbygger. Det er svært, ret risikabelt og kan æde en stor del af dit budget, som måske ville være bedre brugt på en hurtigere CPU eller en kraftigere GPU.

Luftkølere og AIO'er er stort set lige nemme at installere. Så vi vil anbefale dem til en førstegangsbygger. Faktisk er AIO'er måske lidt nemmere, da du fortsat kan få adgang til bundkortet, når du har spændt dem fast til CPU'en.

Heldigvis for dig tilbyder CORSAIR alle typer CPU-køleløsninger, fra luft til AIO'er og alle de dele, du skal bruge til at bygge en brugerdefineret vandkølingsloop. Så tjek vores webbutik for alle dine kølebehov.